Continia Logos 2015 - 3D - CCM

Collection Management inkluderer aftalestyring og understøtter således anmodning om oprettelse af opkrævningsaftale med debitor, ændring eller sletning af aftale, samt ajourføring af aftaleoplysninger fra banken eller Nets.
Udveksling af aftaleoplysninger sker via en kladde, så aftaleændringer kan redigeres før de sendes til banken, ligesom aftaleoplysninger fra banken kan tjekkes/suppleres før aftaleoplysningen på den enkelte debitor opdateres.

Opkrævningskladde

I den særlige opkrævningskladde fremfindes åbne debitorposter markeret til opkrævning via Collection Management og adviseringstekster til modtager opbygges i henhold til basisopsætningen, selvfølgelig med redigeringsmulighed. Collection Managements basisopsætning inkluderer fleksibel adviseringsdefinition, der muliggør opsætning af hvilke fakturafelter, top og bund-tekster og subtotaler, der skal medtages i adviseringen.

Mail advisering

Fra opkrævningskladden kan man advisere de kunder via mail, om hvornår de opkræves, hvad de opkræves, og tilmed bliver faktura vedhæftet til mailen som PDF hvis dette ønskes.Hermed vil debitor have et godt overblik hvad der sker på dennes konto fra Kreditor side. Bemærk at Leverandørserviceformatet ikke indeholder advisering af nogen art og derfor er Mail Adviseringen ekstra anvendelig, som tillæg, på disse opkrævninger.

Validering og udlæsning til bank eller Nets

Opkrævningerne samles (i henhold til gældende opkrævningsregler) og valideres. Mangler der oplysninger kan fejlen ses i en fejllog. Herefter udlæses opkrævningsfilen til Nets eller Danske Bank, direkte Nets’ filtransport-program eller Danske Banks API.

Statusopdatering og fejlhåndtering

Efterfølgende kan der indlæses kvitteringsfiler fra banken eller Nets, der bekræfter eller afviser de enkelte betalinger med årsag til evt. afvisning. Alle transaktioner logges i opkrævningsjournalen, så eventuelle afviste betalinger eller aftaler kan ses med afvisningsårsag.

Indbetalinger og fejlhåndtering

Når en indbetaling er foretaget indlæses en indbetalingsfil og Continia Collection Management sørger for at matche indbetalingen til den tilhørende opkrævning. Indbetalingsdelen inkluderer også fejlhåndtering, f.eks. i tilfælde af dobbeltindbetalinger, forkert kundenummer eller lignende. Sluttelig bogføres de gennemførte opkrævninger.

Opkrævningsstatistik

Med Collection Managment får du en opkrævningsstatistik med overskuelig oversigt over sendte opkrævninger, gennemførte og afviste opkrævninger og opkrævninger med difference.

Vil du vide mere ..?

Så kontakt os og få en snak om hvordan Collection Management kan anvendes i din NAV løsning.

Skriv eller ring til os