For nye kunder, der ikke er på Business Central Cloud nu, men overvejer det, vil prisreguleringen have betydning allerede pr. 1 april 2023.
For eksisterende kunder på Business Central Cloud, er det meget individuelt, hvornår en eventuel prisstigning vil få effekt. Det afhænger i høj grad af om – og hvornår – jeres licenspriser er låst.
Da vi i tidernes morgen oprettede jer på Business Central Cloud, var det i en begrænset periode muligt for os at fastlåse licensprisen i op til 3 år uden binding.
Var I blandt de kunder som fik fastlåst jeres licenspris, vil en prisstigning først få effekt, når prislåsen på jeres licenser udløber.
Prislåsen på licenser varierer fra kunde til kunde, men kan samtidig også variere på de forskellige licenstyper, som den enkelte kunde har.
Har I forskellige licenstyper, tegnet på forskellige tidspunkter, har I sikkert forskellige datoer på jeres prislåse.
Hvis I f.eks. er startet med et par Premium licenser, for efterfølgende at købte et par Team Member licenser, og til sidst har købt Device licenser, så vil hver produktlicensgruppe i dette scenario have forskellige datoer på prislåsen.
Derudover er en del kunder på forskellige Microsoft licensrabat-kampagner (Breb-to-CSP, Brigde-to-Cloud, Migration promo) mens andre er på New Commerce Experience (NCE). Disse kampagner har også indflydelse på, hvornår prisændringen træder i kraft.