Ny supportkonsulent hos Vektus.
Vi styrker vores supportfunktion, og byder velkommen til Annemone Perle Sewerin,
som pr. 1. september er ansat som ny supportkonsulent.
Hvem er Annemone?
Annemone har gennem de sidste mange år arbejdet med Business Central /NAV indenfor en bred vifte af områder, herunder både salg, køb, lager, Tasklet, produktion, Jobmanager, Naveksa, sager/projekter, service m.v. De seneste 6 år som supportkonsulent. Annemone kender derfor næsten alle hjørner af Business Central, og er vant til at servicere og supportere brugere af systemet – og ikke mindst finde løsninger. Hun sætter en ære i at løse kundernes udfordringer og følger alle opgaver helt til dørs.
Hos Vektus skal Annemone med sin omfattende erfaring styrke vores supportfunktion. En supportfunktion, som er et centralt og vigtigt element i vores kundeorienterede forretningsstrategi.
Har du i dagligdagen udfordringer med – eller spørgsmål til – din Business Central-løsning, kan du vælge, om du vil kontakte dit faste team, eller om du vil kontakte Annemone i vores supportfunktion. Ofte vil vores supportfunktion kunne klare henvendelser, som ikke kræver ekstra udvikling eller specialløsninger, hurtigt – og effektivt. Og du vil kunne komme videre i dit arbejde.