Lagerstyring i Business Central
Microsoft Dynamics 365 Business Central hjælper virksomheder med at skabe sammenhæng mellem lager, indkøb, salg, vareflow, økonomi og rapportering i én samlet ERP-løsning.
Med lagerstyring i Business Central får I bedre overblik over varer, beholdninger, lokationer, indkøb, salgsordrer og lagerbevægelser. Det gør det lettere at styre lageret løbende – så I ikke først opdager problemerne, når varen mangler, leveringen forsinkes, eller lagerbindingen er blevet for høj.
Business Central er ikke kun et økonomisystem. Det er en ERP-løsning, hvor lageret hænger sammen med indkøb, salg, produktion, projekter og finans. Det giver et stærkt grundlag for virksomheder, der vil styre vareflowet mere præcist og samtidig have bedre indsigt i den økonomi, der ligger bundet i lageret.
Hos Vektus har vi stor erfaring med lagerstyring i Business Central. Vi hjælper virksomheder med at skabe løsninger, hvor lager, indkøb, salg og økonomi hænger tæt sammen – fra den første vare bestilles, til den er leveret til kunden.











