Bliv endnu bedre til at bygge og opsætte dine egne rapporter i Jet Reports

Workshops med hands-on  – 6 timers varighed

Du kan også LÆSE MERE OM HVAD JET REPORTS KAN HER


Hvem henvender Jet Reports Workshops sig til:

Vores workshops henvender sig til alle, som arbejder med Jet Reports – og som tidligere har deltaget på vores Jet Reports Basis 2 kursus – eller anvender Jet Reports på et tilsvarende niveau.

  • Du har Jet Reports
  • Du arbejder med Dynamics NAV/Navision
  • Du har et godt kendskab til Jet Reports og Excel
  • Du har tidligere deltaget på vores Jet Reports Basis 2 kursus – eller anvender programmet på et tilsvarende niveau
  • Du er fortrolig med (og behersker) NL rækker, kolonner, ark, sum, GL bevægelse/budget
  • Du vil gerne blive endnu bedre til at opbygge og skræddersy rapporter præcis til din virksomhed og dine behov

Hvad lærer jeg på Jet Reports Workshops?

Jet Reports Workshops er en serie workshops, som tager dig et skridt dybere ned i tabelstrukturen. Hver workshop fokuserer på et specifikt område, og hvordan du bygger og trækker data ud til rapporter indenfor dette specifikke område; f.eks. salg af varer, projekter/sager eller CRM. Vi dykker ned i, hvilke Dynamics NAV tabeller og felter du helt konkret skal vælge. Hver workshop varer én dag. Du kan nøjes med at deltage én dag, eller du kan vælge flere workshops helt afhængig af dit behov.


Jet Reports Workshop – Salg

Vi begynder dagen med en fælles gennemgang af nogle af de mange muligheder, der er for at trække data om køb og salg af varer ud af Dynamics NAV med Jet Reports.

Fokus vil være indenfor:
  • Debitor/Debitorposter
  • Vare/Værdiposter
  • Ressourcer/Ressourceposter
  • Bogførte salgsfakturaer
  • Ordrebeholdning (Åbne salgsordrer)

Vi gennemgår helt konkret –  skridt for skridt, hvordan du bygger en omsætnings-/DB rapport pr. sælger. Du følger med på din egne pc og bygger selv rapporten samtidig.

Efter den fælles gennemgang får du i selve workshoppen mulighed for at opbygge dine egne rapporter, præcis som du gerne vil have dem. Det er en fordel, hvis du inden workshoppen har gjort dig tanker om, hvilke data og rapporter du har behov for. Vi vil være tilstede og hjælpe dig med at opbygge rapporterne. Når vi er færdige vil du have 1-2 skræddersyede rapporter – direkte klar til brug i din virksomhed.

Du kan f.eks. bygge rapporter som:
  • Omsætning/DB pr. Sælger
  • Omsætning/DB pr. kunde
  • Omsætning/DB pr. land
  • Omsætning/DB pr. produktbogføringsgruppe

Jet Reports Workshop – Projekt

Vi begynder dagen med en fælles gennemgang af, hvordan Jet Rapporter kan opbygges, og hvordan man kan rapportere/planlægge ud fra denne opbygning.

Fokus vil være indenfor:
  • Sag/Sagsposter
  • Sagsopgaver/Sagsplanlægning
  • Sagsbudgetposter
  • Sammenhængen mellem sagsposter og finansposter
  • Posttyper

Vi gennemgår helt konkret – skridt for skridt, hvordan du bygger en sagsoversigt med budget og realiserede poster. Du følger med på din egne pc og bygger selv rapporten samtidig.

Efter den fælles gennemgang får du i selve workshoppen mulighed for at opbygge dine egne rapporter, præcis som du gerne vil have dem. Det er en fordel, hvis du inden workshoppen har gjort dig tanker om, hvilke data og rapporter du har behov for. Vi vil være tilstede og hjælpe dig med at opbygge rapporterne. Når vi er færdige vil du have 1-2 skræddersyede rapporter – klar til brug i din virksomhed.

Du kan f.eks. bygge rapporter som:
  • Sagsoversigt (Budget/Realiseret) – Alle sager
  • Sagskalkule – Enkelt sag
  • Tidsforbrug på sager
  • Tidsforbrug pr medarbejder/ Afdeling
  • Ordrebeholdning
  • Tidsaspekt på sagsbudgetter

Hvad får jeg, som jeg ikke får andre steder?

På vores Jet Reports Workshop tager vi dig skridtet videre, og lærer dig helt konkret, hvordan du kan opbygge og tilpasse rapporter, så du får præcis de rapporter, du skal bruge. På workshoppen opsætter du selv dine rapporter med hjælp fra os. Det betyder, at du efter workshoppen står med 1-2 færdige rapporter skræddersyet til din virksomhed.

Underviseren

Du bliver undervist af en af Danmarks måske mest erfarne BI konsulenter indenfor Jet Rapportering. Øjvind Mike Alstrup Nielsen er BI Seniorkonsulent hos Vektus, og med en baggrund som bl.a. Supply Chain Partner hos Novo Nordisk og regnskabs- & produktionschef hos Popz har han et indgående kendskab til de udfordringer, som du sidder med i dagligdagen med udgangspunkt Dynamics NAV.

Dertil får du:

  • 1-2 skræddersyede rapporter
  • En dybere forståelse for tabel- og feltstruktur i Dynamics NAV
  • En dybere forståelse for hvordan rapporter opbygges og tilpasses
  • Frokost
  • Diplom
  • Lærerig(e) og inspirerende dag(e) om, hvordan du får endnu mere ud af Jet Reports

Det praktiske

Forudsætninger:

For at kunne deltage på vores workshops er det vigtig, at du kender og kan arbejde med Jet Reports. Du skal som minimum have deltaget på vores Jet Reports Basis 2 kursus – eller have et tilsvarende niveau. Du er fortrolig med begreberne (og behersker) NL rækker, kolonner, ark, sum, GL bevægelse/budget.

BEMÆRK: Ønsker du at opbygge rapporter på egne data, skal du have adgang til dem, når du sidder hos os. Vi hjælper dig gerne med det, men det skal gøres inden workshoppens start. Vi kan ikke nå det på selve dagen. Giv os venligst besked ved din tilmelding, hvis du ønsker at arbejde med dine egne data.

Udstyr:

Du skal selv medbringe din egen bærbare PC. Vi sørger for, at du får adgang til Excel og Jet Reports.

Dato:

Der er endnu ikke fastsat en dato for næste workshop.

Hvis du vil være sikker på at få besked, når datoen er fastsat, så registrer dig her.

Sted:

Workshoppen afholdes hos Vektus A/S, Måløv Byvej 229V, Måløv.

Pris:

Workshop: Kr. 3.995,- pr. workshop

Workshop 1 + 2 : Kr. 6.996,- (for to workshops)

Alle priser er ekskl. moms.

Din tilmelding er bindende. Hvis du skulle blive forhindret, er du velkommen til at sende en kollega.

Hvis du har brug for yderligere information om Jet Reports:

Læs mere om Jet Reports – på Jet Reports egen hjemmeside